Vi startede i 2009 med at sejle rundt i egen båd i det sydfynske øhav og optrådte om sommeren på forskellige havne og kultursteder på de små øer – Drejø, Strynø, Skarø, Avernakø, Troense, Lohals, Dyreborg, Lundeborg, Dageløkke, Marstal, Ærøskøbing, Lyø, Bjørnø, Rudkøbing………
Det blev efterhånden til nogle koncerter rundtom i landet på biblioteker, i kirker,private arrangementer og små teatre.
I ønsket om mere nærvær og en intim stemning i vores koncerter og fortolkninger af udenlandske sange tilføjede vi små fortællinger og anekdoter.I arbejdet med de franske chansons udviklede ideen sig om et teaterstykke.
Med hjælp af den franske instruktør Catherine Poher, som hørte Edith Piaf synge fra Eiffeltårnet kom vi så frem til vores bud på fortællingen om spurvens interessante liv.
I 2016 stiftede vi derfor Thurø Musikteater som nu tager rundt med en musikforestilling om Édith Piaf’s liv
” Édith Piaf – Fra gadesanger til legende “ ( godkendt under formidlingsordningen)
Vi er nu igang med at udvikle den næste musikforestilling “Berlin-en musikalsk tidsrejse” i samarbejde med Ole Sørensen fra teater Møllen som er konsulent på stykket.
Udover musikforestillingerne og turneerne spiller vi stadig koncerter og optræder i kirker, teatre, kulturforeninger, forsamlingshuse og festivaler, med musik på mange forskellige sprog- dansk-fransk-engelsk-jiddich og tysk
Vi tilbyder flere forskellige koncert programmer, altid med den nærværende og intime stemning i højsædet.