+45 20 85 57 73 andersallentoft@yahoo.com

Info om forestillingen

 

 

Berlin- Frihed er ikke en selvfølge.

En musikalsk tidsrejse

Otto og Grethe er nyansat i ”Happy Travel”, der arrangerer rejser til Berlin.
De står for de informationsaftener rejseselskabet arrangerer rundt omkring i Danmark for at vække lysten til at besøge byen med den spændende arkitektur, de pikante kabaretter og den gode øl.
Aftenerne er planlagt i en let causerende og underholdende stil med en musikalsk tidsrejse igennem det sidste århundred, der skal få publikum til at mærke historiens vingesus.
Men Grethes oplevelser fra tiden i det gamle Østtyskland presser sig på. Musikken vækker hendes erindringer, som bliver så levende, at hun ikke kan holde dem tilbage.
Otto kommer på hårdt arbejde for at holde infoaftenen i det lette spor, som de egentlig havde planlagt.

Otto og Grethes musikalske tidsrejse bliver til en påmindelse om, at friheden ikke er en selvfølge. Her, midt i Europa, kan politiske systemer ændre sig i hastigt tempo.

Med sange i øst og vest på tysk, jiddish, dansk og engelsk kommer de to sprælske musikere igennem det sidste århundred og gør Berlin-murens historie levende på ny.

Fra 20erne til 90erne på 70 min. Hold fast i naboen, det går stærkt.

Grethe Müller spilles af Uta Motz og Otto Keldsen af Anders Allentoft

Stykket er inspireret af Uta Motz’s egne oplevelser i Berlin, hvor hun tidligere har boet og af Jesper Clemmensens bog ”Flugtrute Østersøen”.

Varighed 70 min
Tekniske krav: B 4 m, D 4 m, H 2,5 m
Mørklægning anbefales
Premiere 30.03.2019 på Baggårdteatret-Svendborg
Turneperioder: 20.11.2019-18.12.2019
og
løbende fra 06.01.2020
Pris: 13.500 kr ved 100 publikummer
Forestillingen er formidlingsgodkendt

Kontakt andersallentoft@yahoo.com

Anders Allentoft 20 85 57 73
Uta Motz 22 80 38 93